Kan du løse hverdagens små problemer, er du helt sikkert værd at skrive om

Har du et produkt eller en ydelse, som bidrager til at løse et genkendeligt problem, så har du muligvis en god historie.

Det er den gode aha-historie: Her er problemet – og her er løsningen. En historie med en god og overraskende løsning. Det kræver ikke, at din historie får folk til – som De Nattergale engang smukt formulerede det – at stimle sammen og taktfast råbe “Vi har aldrig set noget lignende!” Mindre kan gøre det. Det overraskende kan slet og ret bestå i, at du for eksempel har et produkt, som gør hverdagen lettere.

Den lille detalje

En af vores kunder sælger en ny form for grill – en træpillegrill efter amerikansk forbillede. Det er i sig selv en overraskelse, så længe produktet er unikt i Danmark. Men træpillegrillen indeholder også nogle løsninger, som den almindelige grill ikke har. Træpillegrillen er for eksempel eminent til at holde den samme temperatur over længere tid. En sådan detalje kan sagtens vise sig at være anslaget – vinklen – på en god pressemeddelelse, som sendes ud til udvalgte mediers boligsider.

Grill
Der var engang en dygtig journalist, som sagde til mig, at der er lidt stand-up over overraskelsen i en pressemeddelelse. Mange standup-komikere bruger vendingen “Kender du det, at…” som starten på en joke. Samme tilgang kan du bruge, når du kigger på, hvilke problemer din virksomhed er med til at løse.

Overraskelsesmomentet

En anden form for journalistisk overraskelse kan dreje sig om, at din virksomhed skiller sig ud i branchen. Har du fundet vejen til vækst i en branche, som ellers er trængt, kan det være den lille “overraskelse”, som kan bane vej for en god erhvervshistorie.

I en af de bedste revysketchses nogensinde, ”Tømmerflåden”, med Dirch Passer og Keld Petersen, siger sidstnævnte: ”Overraskelsesmomentet er en af grundpillerne i fortællekunsten.”

Keld og Dirch

Sådan er det!

Er du overrasket? Det vil dog ikke komme bag på mig, hvis du ringer og spørger, om du rent faktisk har et produkt eller en ydelse, som indeholder det værdifulde overraskelsesmoment: t. 2219 8945