For nogle måneder siden fik jeg en henvendelse, som med det samme fik mig til at ranke ryggen. Fyns største fodboldklub, Odense Boldklub, inviterede mig til et arrangement den første weekend i 2018 for alle klubbens unge akademispillere og deres forældre. Et arrangement, som havde til formål at give de unge spillere og deres forældre en fornemmelse af, hvad OB i grunden er for en størrelse, og hvilke værdier klubben hviler på.
Læs mere

Indrømmet, nogle gange er jeg ved at kaste op over at høre om forandringsparathed som det nye sort. Jeg kan sagtens få øje på, at det i et samfund, hvor det moderne disruption, globaliseringen, digitaliseringen og spandevis af andre ”-ing’er”, der får det til at buldre derudad, er en styrke at eje evnen til at forandre sig til tiden.

Men jeg bliver træt af at høre og læse om forandringsparathed som frelseskuren til at klare sig i fremtiden.

Jeg tror nemlig på, at der er en anden og mindst ligeså betydningsfuld værdi. Det er rodfæstetheden. Det er værdien ved det, der er gået forud. Det, som vi hviler på. Ikke ment som en konservativ, stagnation og ’nu holder vi fast i alt det vi kender’, men derimod en stærk og stolt forankrethed i egen historie.
Læs mere

Af Peter Borberg

Man siger, at man skal smage sin egen medicin, så man på egen krop kan få lov til at opleve, hvad man udsætter andre for.

Jeg har absolut ingen problemer i dén henseende.

Normalt bruger jeg en stor del af min arbejdstid på at få vores kunder i medierne med gode historier, der kan skabe redaktionel opmærksomhed om deres produkter eller services. Men det sker faktisk også, at jeg selv står med mit helt eget produkt i hånden, som jeg synes fortjener at få en rundtur i mediekarrusellen.

Som nu for eksempel den bog, ”Klog af skade”, som Thorsten og jeg sendte på gaden tidligere på året. I forbindelse med udgivelsen satte vi os ned og lavede en pressestrategi, hvor vi tænkte i både vinkler og mulige medier.
Læs mere

Det var ikke uden en vis selvfedme, at jeg tilbage i begyndelsen af 00’erne drog rundt i landet sammen med min farmor for at holde et foredrag, som handlede om venskab på tværs af generationer. Selvfedmen bestod i, at vi mestendels talte om os selv med afsæt i spørgsmål som:

“Kan erfaring blive for ung?”

“Kan nysgerrighed blive for gammel?”

Vi kaldte foredraget Generationernes dans, hvilket måtte siges at være noget af en tilsnigelse, eftersom vi sad ned hver eneste gang. Men foredraget havde et publikum – eller måske var det nok i virkeligheden min farmor, der havde det – og under folkeoplysningens blafrende faner susede vi rundt til menighedsråd, AOF-centre og FOF-skoler for at udbrede os om det, der ret beset kunne skrælles ind til følgende, nemlig et tæt forhold mellem en farmor og hendes barnebarn.
Læs mere

Nogle gange kan jeg godt blive forundret over, hvad der kan fange min interesse. Og jeg tror mine omgivelser til tider kigger på mig med måske endnu større forundring. Da jeg for omkring 10 år kastede mig over journalistikken, var teologien mit afsæt og min passion. Jeg brændte for i Kristeligt Dagblad at skrive artikler om de store åndelige og eksistentielle spørgsmål.

 

Der gik ikke lang tid, før jeg som freelancejournalist også skrev artikler til landbrugsblade om fremtidens intelligente svinestald og til pædagogernes fagblad om en abeforsker. Over årene er jeg mere og mere blevet kommunikationsmand og på en helt almindelig arbejdsdag, kan jeg både have talt med en præst, som er optaget af spiritualitet, en airconspecialist med ufattelig viden om kølemidler, et par virksomhedsejere, som styrter rundt og skaber vækst, en forsker i molekylærbiologi, som står med et nyt interessant produkt og en fynsk kommunalchef, der begejstret fortæller om et stort kompetenceudviklingsprogram for de ansatte.

 

Og hvad vil jeg sige med det? Ikke, som nogen måske vil forledes til at tro, at det må skabe en mindre personlighedsforstyrrelse at blive kastet rundt mellem så forskellige historier i løbet af en dag.

 

Næ, min pointe er, at der gemmer sig interessante historier stort set alle steder. Der er mennesker, som brænder for deres felt, og det som er den helt store gave ved mit arbejdsliv er, at jeg får lov til dagligt at tale med mennesker, som entusiastisk fortæller om det, som de er optaget af.

 

Den fynske kabelhistorie

Med dette ikke helt snorlige tilløb er jeg fremme ved det, som det hele handler om på dagens få linjer: For knap et år siden ringede Morten Rasmussen til mig.

”Vi har inden længe 25 års jubilæum. I skriver bøger. Jeg ved ikke, om vores historie er stor nok til en bog, men det kunne være sjovt at få historien samlet.”

 

Morten Rasmussen har sammen med sin kone skabt Scankab Cables i Aarup på Fyn. En kabelvirksomhed, som har bevæget sig fra en lille sjov fritidsbeskæftigelse til i dag at være en stærk kabelvirksomhed med 40 ansatte, og som agerer både i Danmark og på de nordiske markeder.

 

For ganske nylig var Scankab Cables pyntet med flag, stort festtelt og mange hundrede gæster. Der var borgmestertaler og stor hyldest af alt det, som var lykkedes at skabe med kablerne på det fynske højdedrag i Aarup. Alle gæsterne fik en Scankab-pose i hånden, da de gik. I posen fint Scankab-merchandise og en bog på 100 sider med virksomhedens historie.

 

Anke og Morten Rasmussen havde nemlig noget, som i den grad var værd at fortælle. Scankab Cables er historien om iværksætteri, om en dybt inspirerende personlig drivkraft, om evnen og lysten til at udfordre et marked styret af store aktører og om en virksomhed, hvor man er lykkedes med at skabe en ganske særlig familiær kultur og holdånd.

 

Den fynske kabelvirksomhed har fået samlet sin historie og har gennem arbejdet fået tydeliggjort, hvad det er for særlige værdier, som er indlejret i deres dna. I dag står de med en samlet fortælling, som giver stor værdi på en række parametre:

 

  • Styrket bevidsthed om egen historie og kendetegn
  • Gave og udvidet visitkort til kunder og samarbejdspartnere
  • Værdifuld fortælling for nuværende og kommende medarbejdere
  • Fokus på historiske kendetegn som pejlemærke ved fremtidige aktiviteter

Hvis du har noget på hjerte, og noget, som du tænker egner sig til bogens format, skal du ikke holde dig tilbage med et kald eller et skriv. Jeg er på 31524290 og ta@asbjornborberg.dk.linux8.dandomainserver.dk

 

Tilbage i 2008 sad Thorsten og jeg ved et af de store ovale mødeborde i det, der dengang hed Fionia Park – hjemmebane for Odense Boldklub. Overfor sad OB’s daværende administrerende direktør Kim Brink. På dagsordenen var et muligt bogprojekt om Fyns største fodboldklub, og Kim Brink var tydeligvis tændt på idéen.

”Hvad er OB?” spurgte han som noget af det første og fortsatte: ”Hvad er det, der gør OB til OB og ikke blot til en fynsk udgave af FCK eller Brøndby?”

Det nærliggende – men ikke videre begavede – svar var selvfølgelig de blå og hvide striber, som i over 100 år har prydet de fynske boldkunstnere. Men vi kunne godt fornemme på Kim Brink, at der var mere på spil i hans spørgsmål end blot klubdragter og logo. For os blev det en rejse og siden en øjenåbner for, hvilken værdi, der ligger gemt i en virksomheds historie.
Læs mere

I sommeren 1920 gæstede Robert Storm Petersen – på det tidspunkt kendt over det ganske land som den folkekære kunstner Storm P. – Fanø, hvor han kom for at opleve øens navnkundige motorløb på nærmeste hold. Siden ungdomsårene havde han haft en glødende interesse for alt, hvad der havde med teknik og nye teknologiske frembringelser at gøre. Storm P. var nær ven med motorjournalisten Alfred Nervø, som var besat af alt, hvad der duftede af automobiler og flyvemaskiner. Storm P. gik praktisk til hånde, da Alfred Nervø i sommeren 1910 som den første fløj ind over København og rundede rådhustårnet, og da Alfred Nervø efterfølgende blev fejret for sin historiske bedrift, foregik festlighederne hjemme hos Storm P. og hans daværende hustru, Lydia, i deres lejlighed i Jernbanegade i København. Samme år præsenterede Storm P. i øvrigt sin første af sine mange berømte opfindelser – jo, Storm P. kunne i sine yngre dage godt lide teknik. Derfor så han også frem til at gæste Fanø i sommeren 1920 og nyde den særegne blanding af frisk havluft og duften af benzin.

Læs mere

Hvordan reagerer du mentalt, når du bliver udsat for en sportsskade? Ikke to mennesker reagerer ens, og alligevel er der følelser, som går igen.

I vores nye bog ”Klog af skade kommer tæt på en lang række idrætsudøveres mentale oplevelser af skadesforløb, og her melder sig 3 mentale udfordringer, som du bør kende, hvis du gerne vil være en sportsudøver, der er så seriøs, at du også er udstyret med en skadesbevidsthed.

1) Kampen med bekymringerne

Er du typen, som har en tendens til at forvente ulykker og tror, at ting vil gå galt, så kan bekymringen meget nemt ramme dig, når du bliver udsat for en sportsskade. Din spontane reaktion er ikke, at ”det skal nok blive godt igen”. Tværtimod kan du blive ramt af frygt for, at det aldrig bliver godt igen, og du misser vigtige konkurrencer og måske endda frygter for din sportskarriere.

Er der hjælp? Ja! Men, tro ikke, at du kan slippe af med dine bekymringer. Det kan blot forstærke dem, hvis du kræver, at de skal forsvinde. Men du kan hjælpe dig selv ved at have øje for, at det ”bare” er følelser. Bekymringerne er ikke nødvendigvis udtryk for ’sandheden’ om din skade. Gennem selvrefleksion og ved at holde din bekymring ud i strakt arm, kan du lære at finde større ro og give dig selv et mentalt pusterum midt i skadesforløbet.

2) Isolation fra fællesskabet

For mange idrætsudøvere – både på absolut topplan og helt almindeligt fritidsniveau – er sporten forbundet med fællesskab. Det er ikke bare fysisk udfoldelse og konkurrence. Sporten er også dit fællesskab. Når sportsskaden rammer, så er der risiko for, at isolationen også rammer. Du kan ikke længere træne og deltage i kamp. Du er sat uden for fælleskabet.

I ”Klog af skade” er der flere gode råd til at håndtere, og til en vis grad eliminere, isolationen fra fællesskabet. Tidligere landstræner i håndbold, Ulrik Wilbek, kommer med den anbefaling, at klubber og trænere sørger for at skadede spillere forbliver en del af fællesskabet. De skal fortsat komme til træning og have betydningsfulde opgaver. Flemming Povlsen, tidligere fodboldstjerne, fortæller i vores bog, hvordan han tog sin motionscykel med op på træningsbanen i Borussia Dortmund, da han anden gang blev ramt af en slem knæskade. På cyklen var han en del af fællesskabet.

3) Tab af identitet

Måske er det først, når du bliver skadet, at du finder ud af, hvor meget sport egentlig betyder for dig. Selv om du måske kun spiller badminton på motionsplan to gange om ugen eller løbetræner efter endt arbejdsdag, så kan sportsudøvelsen være en væsentlig del af både dit velbefindende og din identitet. Når skaden rammer, rammes du derfor også på din identitet.

I ”Klog af skade” kan du bl.a. komme tæt på den tidligere ishockeyspiller, Simon Dalsgaard, som blev ramt af svære skader og måtte indstille karrieren. Han tabte sporten, og han tabte sin identitet. Det samme gjorde kuglestøderen og den nuværende folketingspolitiker Joachim B. Olsen, inden han fandt den igen. Idrætspsykologer peger på mentale redskaber, som kan modvirke identitetstab, bl.a. det at få øje på sig selv som andet end sportsmand eller sportskvinde.  Det kan være andre fritidsinteresser, venner og familie, som det er tid til at dyrke.

Du kan købe bogen

Er du nysgerrig på mere viden om skadens mentale sider, kan du bestille bogen ”Klog af skade” direkte på forlagets hjemmeside:

http://www.turbineforlaget.dk/shop/hobbyboeger/sport/klog-af-skade/

Du kan også bestille et signeret eksemplar hos os ved at skrive til ta@asbjornborberg.dk.linux8.dandomainserver.dk

Bogen er på 184 sider og koster kr. 249,95 + forsendelse.

AF NICOLAS ARVID HEDEMAN, gæsteblogger

Jeg træner til daglig nogle de bedste fodboldspillere i alderen 12-13 år i Odense Boldklub. Det sker heldigvis sjældent, at gutterne løber ind i større eller for den sags skyld mindre skader, men når det hænder, er træneren en meget vigtig medspiller i at forhindre, at skaden udarter sig.

Vi har skabt et kompetitivt træningsmiljø, hvor det er de bedste, der spiller i weekenden. Vi ønsker, at drengene viser hårdhed og selv formår at rejse sig, når det gør lidt ondt. Det være sig både i en overordnet, mental forstand, men også helt konkret når nærkampene spidser til, eller de modtager en syngende tackling.

Drengene vil gøre alt, hvad de kan for at se deres navn på kampkortet, når træningsugen er omme. Derfor lægger de sig sjældent fladt ned, selv om det måske ville være det rigtige at gøre i visse tilfælde. Samtidig står vi en situation som trænere, hvor vi skal adskille reel smerte fra et trælår og den ynk, der kan følge med – for nu at sige det som det er. For det eksisterer også, om end i mindre grad.
Læs mere

Det er stedet for sundt tungsind. Stedet du tager hen, hvis du er i det hyggemelankolske hjørne. Introvert stemt – på den fede måde.

Når man kommer kørende fra Tommerup Stationsby, hvor jeg er bosiddende, i retning mod Vissenbjerg, er der et skilt ude ved vejen. Afgrunden. Så ved man i hvert fald, at man ikke er på Østerbro i København, endsige Langelinie i Odense små 19 kilometer i østlig retning.

Skiltet mod “Afgrunden” er placeret for foden af en lang bakke, som er frygtet af motionscyklister i midtvejskrise og bilister med en overfyldt Brenderup-trailer på slæb.
Læs mere

Jeg tilstår det blankt: Jeg er den bekymrede type – for nu at sige det meget mildt. Der er ikke den bekymringstanke, som ikke kan løbe afsted med mig, når først den er opstået, og det er sandt at sige en rædselsfuld tilstand at være i.

Det gælder også de bekymringer, som kan ramme mig i forhold til sport og træning. Jeg har altid dyrket meget sport – løb, styrketræning, cykling osv. – skønt det aldrig har været på et niveau, som har løftet sig nævneværdigt over selve glæden ved et nogenlunde acceptabelt velbefindende. Men det er såmænd også rigeligt at blive ramt på, når pludselig man bliver sat ud af spillet, og de negative tanker ellers tager fart.
Læs mere

AF SIMON DALSGAARD

Jeg skulle til at starte en ny hverdag op, efter at jeg havde sagt farvel til ishockeysporten, og jeg var flyttet fra Herning til Aalborg for at studere. Det tog lidt tid at vænne sig til de mange nye indtryk og informationer på studiet og i byen.

Men det, jeg havde sværest ved at vænne mig til, var det store tomrum, som sporten havde efterladt mig i. For første gang i mit liv havde jeg kun mig selv at forholde mig til. Jeg havde ikke længere noget tilhørsforhold. Ingen forpligtelse overfor andre i form af et hold eller en arbejdsplads. Det var til tider en enorm sovepude. I perioder gad jeg absolut ingenting, hvilket også var svært at forholde sig til. I denne periode blev der også brugt meget tid på at få behandlet min skade både fysisk og psykisk. For det havde jeg virkelig brug for.
Læs mere

Han bliver den dag i dag regnet for en af de største fodboldspillere gennem tiderne. Brasilianske Ronaldo scorede mål på samlebånd for blandt andre FC Barcelona, Inter og Real Madrid, og han var med til at blive verdensmester med Brasilien i 2002, hvor han blev topscorer med otte mål.

Men historien om ”O’fenomeno”, som Ronaldo blev kaldt, er også historien om en spiller, som var ramt af lange, alvorlige skadesforløb.
Læs mere

Det er et spørgsmål, som jeg ofte støder på, når jeg taler med folk, som overvejer at udgive en bog om deres virksomhed, deres liv eller deres passion for en bestemt sag.

Spørgsmålet er yderst relevant. At udgive bøger er en krævende proces, og det tager ofte langt længere tid, end man havde regnet med. Da Thorsten og jeg i 2008 gik i gang med vores bog om Odense Boldklub, regnede vi med, at arbejdet ville strække sig over cirka et halvt år. Det tog tre år. Da jeg gik i gang med min store biografi om Storm P., som udkommer senere på året, regnede jeg med, at det ville tage cirka 2-3 år. Jeg gik i gang i 2010.

Læs mere

Hvis du ser dig omkring efter litteratur, som omhandler den fysiologiske side af sagen, når sportsskaden rammer, så er der masser af materiale. Forståeligt nok. Når alt kommer til alt, så handler sport om fysisk udfoldelse, så selvfølgelig er det bøgerne om forebyggelse og behandling af de kropslige skavanker, der fylder på boghylderne.

Når glæden udfordres

Sagen er imidlertid, at en sportsskade meget ofte handler om andet og mere end blot kroppen. Sport er forbundet med en fundamental glæde ved selve den fysisk udfoldelse, og når denne glæde brat udfordres eller helt forsvinder som følge af en skade, så kan det give sig udslag i frustrationer og bekymringer og i alvorligere tilfælde depression og stress.

Alt dette sætter en helt ny bog fokus på, som er udgivet i et samarbejde mellem Asbjørn og Borberg, Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund.

Læs mere

For rigtig mange virksomhedsejere og direktører dukker der i virksomhedens jubilæumsår (for de forudseende et år eller to i forvejen) en tanke op: ”Måske skulle vi få samlet og fortalt vores historie?”

Det kan være en rigtig god idé. Men det tøvende spørgsmål bør efterfølges af et offensivt et af slagsen: Hvordan skaber vi en fortælling, som bliver et fremadrettet aktiv overfor medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere?
Læs mere

De seneste mange måneder har en helt særlig bog fyldt meget i vores private og professionelle hverdag.

“Sangen har lysning” er en stærk og autentisk beretning om det liv, der følger, når ulykken pludselig rammer dit livs kærlighed. Bogen er skrevet af Birthe Kristine Jensen (Thorsten Asbjørns mor), og Peter har været redaktør på hendes gribende og livsbekræftende fortælling om 20 års ægteskab og familieliv med en hjerneskadet mand.

Læs mere