Af Peter Borberg

Man siger, at man skal smage sin egen medicin, så man på egen krop kan få lov til at opleve, hvad man udsætter andre for.

Jeg har absolut ingen problemer i dén henseende.

Normalt bruger jeg en stor del af min arbejdstid på at få vores kunder i medierne med gode historier, der kan skabe redaktionel opmærksomhed om deres produkter eller services. Men det sker faktisk også, at jeg selv står med mit helt eget produkt i hånden, som jeg synes fortjener at få en rundtur i mediekarrusellen.

Som nu for eksempel den bog, ”Klog af skade”, som Thorsten og jeg sendte på gaden tidligere på året. I forbindelse med udgivelsen satte vi os ned og lavede en pressestrategi, hvor vi tænkte i både vinkler og mulige medier.
Læs mere

Første gang, jeg fik dét spørgsmål, var i 2007. Skeptikeren mente dengang, at pressemeddelelsen maksimum havde en levetid cirka et år frem.

Nu skriver vi 2017, og jeg kan konstatere, at pressemeddelelsen trives i bedste velgående. Et slag på tasken er, at af den samlede mængde pressearbejde i Asbjørn & Borberg, så udgør pressemeddelelser omkring 50-60 procent af vores tid. Vi udsender pressemeddelelser, der har til formål at præsentere udvalgte medier for journalistisk relevante historier, som sætter spot på vores kunder fra deres bedste og stærkeste side.

Det kan – som det var tilfældet for nylig – være produktionsvirksomheden, der har taget nogle usædvanlige vækstspring, eller det kan være historien om en helt ny fynsk uddannelse.

Pressemeddelelsen lever, og den har det godt.
Læs mere

Din historie kan være hamrende god, og din pressemeddelelse skarpt og præcist vinklet.

Alligevel kan du ende med at stå uden omtale. Det skete for mig for nylig. Jeg skulle i Jyllands-Posten med en historie, som jeg var helt sikker på, at vi havde fået skræddersyet til mediet. Jeg havde også fundet den helt rette journalist, mente jeg. Han havde før skrevet om lignende emner og var på den måde fortrolig med stofområdet.

Jeg ringede op og gjorde mig klar til en lynhurtig præsentation af historien. Samtidig forberedte jeg mig på, at jeg kunne ende med uforrettet sag. Journalister er ofte travle og svære at få fat i, og derfor kan det også ende med, at der i stedet skal sendes en mail afsted uden forudgående kontakt.

Men jeg havde heldet med mig. Der var hul igennem. Blot var det ikke den journalist, som jeg havde regnet med. Hans telefon blev taget af en af hans kolleger. Jeg kunne ikke dy mig og valgte at præsentere min historie. Det var en fejl. Han tændte ikke umiddelbart på den – men ville dog gerne se lidt på skrift og så melde tilbage.
Læs mere

Jeg snakkede engang med en direktør for en stor fynsk virksomhed. Vi talte om værdien og ikke-værdien ved at opnå synlighed i medierne. Direktøren hældte mest til det sidste. For nu at sige det meget mildt.

Faktisk havde direktøren i virksomheden taget initiativ til en manual til samtlige medarbejdere som lød: Når journalisten ringer. I hovedtræk gik den ud på at låse arkivskabene, søge dækning under skrivebordene og føre ledelsen ned i et beskyttelsesrum, der både kunne modstå morterangreb og sultne nyhedshunde. Overdrivelse fremmer som bekendt sjældent forståelsen, men ét var sikkert: Manualen havde til formål at skærme mod pressen – virksomheden ville IKKE i spalterne, hvis det på nogen måde kunne undgås.
Læs mere

Af Thorsten Asbjørn

Hvis du sidder og føler dig lidt usikker på, hvordan du tilgår journalister og medier, skal du ikke fortvivle. Du er nemlig langt fra den eneste.

Rigtig mange virksomhedsejere og marketingfolk, som bærer ansvaret for virksomhedens synlighed i medierne, ved nemlig ikke helt, hvordan de skal gribe det an.
Læs mere

Jeg har én usympatisk side (mindst). Jeg elsker simpelthen den underholdningsværdi, som er forbundet med politiske skandaler. Da Lars Løkke Rasmussen for et par år siden holdt sit herostratisk berømte pressemøde om sine bilag til både underhylere og fadbamser, sad jeg henslængt hjemme i sofaen med popcorn og cola og nød forestillingen i fjernsynet.

Men der et også en anden og mere faglig grund til, at jeg har en forkærlighed for politiske skandaler. Jeg synes ganske enkelt, det er interessant at se, hvordan en politiker og et parti håndterer en krise.

Sagen er jo den, at vi alle kan havne i en krise, hvor der skal træffes nogle særdeles velovervejede strategiske beslutninger på kommunikationsfronten. Det gælder også dig – jo, det gør – og din virksomhed.

Ved du, hvad du vil gøre, hvis I pludselig havner i en krise, som for eksempel skal håndteres i fuld offentlighed, uanset at du vrider dig i tøjret?
Læs mere

Det spørgsmål får jeg jævnligt kastet efter mig, når jeg er ude at snakke med en virksomhed, som ikke er vant til at arbejde med presse.

Nu skal du ikke falde ned af stolen, når du hører mit svar. Oftest siger jeg med rimelig klar stemme i mit vanlige drevne jyske toneleje: ”Ja, det vil jeg tro.”

Det svar havde den nye potentielle kunde vel sagtens også forventet fra min mund.
Læs mere

Det sker, at øjnene flakker hos mine kunder, når jeg i forbindelse med en presseindsats begynder at ævle løs om en god journalistisk vinkel.

”Hvad mener du lige med vinkel?” lyder det opklarende spørgsmål.

Blandt journalister, specielt de mere bedagede af slagsen, er der en kendt sætning, som lyder, at en god journalistisk historie skal være så skarpt vinklet, at den kan sparkes op i røven på en gråspurv – ja, undskyld mit franske, men det er faktisk ordlyden.
Læs mere

Hver dag tikker der 15-20 nyhedsmails og pressemeddelelser ind i min indbakke. De kommer fra ministerier, styrelser og brancheorganisationer, og emnerne vedrører alt lige fra nye tiltag i transportsektoren over de seneste politiske udmeldinger på uddannelsesområdet til erhvervs- og vækstnyheder fra regionerne.
Læs mere

Kan du huske den amerikanske guvernør Rick Perry? Det var ham, som midt under en livedebat i tv pludselig viste sig ude af stand til at nævne de tre store statslige afdelinger, han ville lukke, hvis han fik magt, som han havde agt. Det var ikke bare, at Perry famlede og ledte efter ordene. Nej, han kunne ikke huske dem. Som i SLET ikke – som i SPEJLBLANK.
Læs mere

I den seneste udgave af Erhvervsavisen Fyn er Thorsten på banen med et godt indlæg om vigtigheden af at få fortalt de gode virksomhedshistorier på den rette måde. Du finder det på side 18:

http://www.e-pages.dk/erhvervsavisenfyn/59/

Jeps, så er du i gang! Du har journalisten i røret. Og indledningen er god. Journalister tænder nemlig på gode historier. Det er det, som er deres brændstof, og som de hver eneste dag skal formidle.

Men herfra kan der udspille sig et hav af scenerier, som du sjældent er helt herre over. Lad os starte med det vellykkede af slagsen.
Læs mere

Det er ikke få gange gennem årene, at jeg har været ved at rive håret af mig selv, efter jeg har banket på hos fru redaktør på dagbladet eller hr. journalist på tv-kanalen.

I hænderne har jeg den bedste og mest oplagte historie om en virksomhed, som står med et epokegørende produkt. Relevant, aktuelt og skåret lige til det pågældende medie.
Læs mere

Jeg har en god ven. Han er englænder. I mere end 20 år har han levet i Danmark. Alligevel kan han til stadighed blive ramt af forbløffelse, når han kigger på Danmark og danskerne.

En forbløffelse ramte ham for et par år siden, da det gik det op for ham, hvor mange fagblade, som florerer i Danmark.
Læs mere

Jeg støder tit ind i nye kunder – virksomheder, som har den store drøm at komme i enten Aftenshowet eller Børsen.

Det kan jeg sagtens forstå. Aftenshowet har hver eneste aften flere hundredetusinde seere – bedre eksponering er svær at opnå.

Børsen kan ikke prale af samme høje læsertal. Til gengæld har Børsen så stor autoritet og troværdighed inden for erhvervssegmentet, at positiv Børsen-omtale er solid blåstempling af ens virksomhed.
Læs mere

Har du et produkt eller en ydelse, som bidrager til at løse et genkendeligt problem, så har du muligvis en god historie.

Det er den gode aha-historie: Her er problemet – og her er løsningen. En historie med en god og overraskende løsning. Det kræver ikke, at din historie får folk til – som De Nattergale engang smukt formulerede det – at stimle sammen og taktfast råbe “Vi har aldrig set noget lignende!” Mindre kan gøre det. Det overraskende kan slet og ret bestå i, at du for eksempel har et produkt, som gør hverdagen lettere.
Læs mere

Du har det gode produkt. Du kan ganske givet også fortælle om dets tekniske fortræffeligheder i timevis, hvis det skal være. Men det skal det ikke. For ved du hvad? Det er faktisk oftest rasende uinteressant at høre om dimser og teknik.

Alt det, som du synes er helt nødvendig viden om dit fantastiske produkt, kan du godt regne med er både unødvendig og kedsommelig viden for modtageren. Med mindre du kan bevæge dig over i hans eller hendes sted og stille spørgsmålet:

Hvad skal jeg bruge det til?
Læs mere

Som oftest er det med stor glæde, at man kan stoppe en af sine gode bekendte eller samarbejdspartnere på gaden og sige: ”Sig mig, var det ikke jer, som jeg så i avisen?”

Selvfølgelig er der også virksomheder, som får hug på grund af problemer med økonomien eller forhold i virksomheden, som ikke er i orden. Ja, faktisk kan det være den type historier, som får mange virksomheder til helt at undlade at forsøge at komme i medierne.

Men virkeligheden er, at det for langt de fleste virksomheder er af stor værdi at blive genkendt i mediernes spalter. ”Jo, det var mig, du så.” De fleste virksomheder har nemlig masser af gode historier at fortælle, og dem er medierne også på jagt efter. Fordi de kan inspirere og motivere avisens læsere.
Læs mere

Vil du i medierne med dine gode historier? Så er det værd at have øje for journalisternes krav om aktualitet. Og hvis du i den sammenhæng er i tvivl om, hvad timing betyder, er det en idé at tænke tilbage på Gunnar ”Nu” Hansen.

 

Gunnar Nu

Den legendariske tv-kommentator, som i mange danskeres bevidsthed udgør selve lydsporet til det 20. århundrede, demonstrerede ved flere lejligheder, at timing er i højsædet, når vi taler aktualitet i en nyhed. En enkelt gang kom Gunnar “Nu” Hansen dog til at tage sit kælemellemnavn lidt for bogstaveligt.

Resultatet var…katastrofalt.
Læs mere

”Hvordan ved jeg, at jeg har en nyhed?”

Det spørgsmål har jeg fået et hav af gange, når jeg har talt med virksomheder, som gerne vil blive mere synlige i medierne, men som er i tvivl om, hvad hulen de journalister i grunden taler om, når de siger ”nyheder”.

Journalisterne arbejder med det, som de kalder nyhedskriterier. Et af dem hedder aktualitet. Og man skal ikke være journalist for at vide, hvad det drejer sig om. Læs mere