Indlæg

Det spørgsmål får jeg jævnligt kastet efter mig, når jeg er ude at snakke med en virksomhed, som ikke er vant til at arbejde med presse.

Nu skal du ikke falde ned af stolen, når du hører mit svar. Oftest siger jeg med rimelig klar stemme i mit vanlige drevne jyske toneleje: ”Ja, det vil jeg tro.”

Det svar havde den nye potentielle kunde vel sagtens også forventet fra min mund.
Læs mere

Har du et produkt eller en ydelse, som bidrager til at løse et genkendeligt problem, så har du muligvis en god historie.

Det er den gode aha-historie: Her er problemet – og her er løsningen. En historie med en god og overraskende løsning. Det kræver ikke, at din historie får folk til – som De Nattergale engang smukt formulerede det – at stimle sammen og taktfast råbe “Vi har aldrig set noget lignende!” Mindre kan gøre det. Det overraskende kan slet og ret bestå i, at du for eksempel har et produkt, som gør hverdagen lettere.
Læs mere

”Hvordan ved jeg, at jeg har en nyhed?”

Det spørgsmål har jeg fået et hav af gange, når jeg har talt med virksomheder, som gerne vil blive mere synlige i medierne, men som er i tvivl om, hvad hulen de journalister i grunden taler om, når de siger ”nyheder”.

Journalisterne arbejder med det, som de kalder nyhedskriterier. Et af dem hedder aktualitet. Og man skal ikke være journalist for at vide, hvad det drejer sig om. Læs mere

Hvis du er i tvivl om, om du har et produkt eller en ydelse, som kan gøres til en medierelevant historie, så er det en god idé at kigge journalisterne over skuldrene.

Når journalister skal overveje, om noget er en god historie, er der nemlig nogle fixpunkter, som journalisterne har fået banket så solidt ind på rygraden, at det populært hedder sig, at “journalistik baserer sig på fire grundregler – men desværre er der ingen, som kan huske dem.”

Helt sandt er det ikke.

Når nyheder fødes

Journalister taler gerne langt og længe om de “journalistiske væsentlighedskriterier” eller “nyhedskriterier” – et par lidt gumpetunge betegnelser for en faggruppe, som ellers bryster sig af helst at sige tingene så mundret som muligt. Egentlig handler det om helt almindelig hverdagspsykologi – nemlig hvad er det, der afgør, om vi synes, noget er interessant at høre mere om.

Journalistikkens nyhedskriterier derimod tager afsæt i, hvad der får os til at standse op – hvad der skal til for at fange vores opmærksomhed. De journalistiske nyhedskriterier er derfor værd at holde sig for øje, hvis du har et produkt eller en nyhed, som du gerne vil have eksponeret.

Læs mere

Det er ikke alle, som er helt med på, hvad der menes, når man taler om en “pressemeddelelse”. “Hvor bliver artiklen så bragt?” eller “er det så dig, der skriver artiklen?” er der for eksempel nogen, der spørger, og blander på den måde to begreber sammen: pressemeddelelsen og artiklen.

Men det er faktisk en sammenblanding, som ikke er helt skæv alligevel.

Fra pressemeddelelse til artikel

En pressemeddelelse er nemlig en tekst – en meddelelse – som er bygget op på nogenlunde samme måde som en artikel i avisen. Pressemeddelelsen sender du til de journalister og medier, som kunne tænkes at være interesseret i din historie. Ved at bygge pressemeddelelsen journalistisk op – det vil sige som en lille artikel – har journalisten de bedste muligheder for at se, om det er en historie, der er værd at gå videre med. Og gør journalisten det, så har du mulighed for at få omtale, som i mange tilfælde er langt mere værd, end den du kan få gennem annoncer eller andre platforme, hvor du fortæller om din virksomhed eller jeres produkt. Det virker ganske enkelt mere troværdigt, når det er en journalist, som fortæller om, hvad du kan – uden brug af superlativer og luftige buzzwords – end når du selv giver dig i kast med en selvfed annoncetekst. På samme vis kan eksponeringen i mange tilfælde vise sig langt større end annoncen, fordi din historie måske begynder at vandre fra medie til medie.

Læs mere