Indrømmet, nogle gange er jeg ved at kaste op over at høre om forandringsparathed som det nye sort. Jeg kan sagtens få øje på, at det i et samfund, hvor det moderne disruption, globaliseringen, digitaliseringen og spandevis af andre ”-ing’er”, der får det til at buldre derudad, er en styrke at eje evnen til at forandre sig til tiden.

Men jeg bliver træt af at høre og læse om forandringsparathed som frelseskuren til at klare sig i fremtiden.

Jeg tror nemlig på, at der er en anden og mindst ligeså betydningsfuld værdi. Det er rodfæstetheden. Det er værdien ved det, der er gået forud. Det, som vi hviler på. Ikke ment som en konservativ, stagnation og ’nu holder vi fast i alt det vi kender’, men derimod en stærk og stolt forankrethed i egen historie.
Læs mere