“Har du hørt, at…?”

”Hvordan ved jeg, at jeg har en nyhed?”

Det spørgsmål har jeg fået et hav af gange, når jeg har talt med virksomheder, som gerne vil blive mere synlige i medierne, men som er i tvivl om, hvad hulen de journalister i grunden taler om, når de siger ”nyheder”.

Journalisterne arbejder med det, som de kalder nyhedskriterier. Et af dem hedder aktualitet. Og man skal ikke være journalist for at vide, hvad det drejer sig om.

Halv vind og mediestorm

Kender du den følelse, at du lige har opsnappet en historie, som du bare brænder efter at fortælle, simpelthen fordi den er helt ny og frisk fra fad? Det kan være kæresteparret, som er gået fra hinanden, og selvom det måske ikke er udtryk for den kønneste moral i verden, så er det alligevel med en vis boblende glæde i maven, at du ser frem til at mødes med vennerne for at kunne sige: “Har I hørt, at…”

At fortælle om noget aktuelt handler – måske knap så overraskende – om noget, der lige er sket, det, der sker her og nu, eller det, som snart skal til at ske. Det er et kriterium, som taler til vores “har du hørt, at…”-instinkt. ”Breaking” på TV og netmedier som eb.dk og bt.dk afspejler i den grad, hvor højt aktualiteten vægtes på redaktionerne.

Breaking

Desværre er det ikke altid kun for det gode. Der er flere og flere eksempler på, hvordan research først bliver lavet, efter historien har været bragt! At løbe med en halv vind i aktualitetens tjeneste kan i værste fald føre til en mediestorm.

Din aktualitet

Men aktualiteten ER vigtig. Også for dig, der eksempelvis står med et nyt produkt, en ny service eller et nyt marked, som du synes fortjener omtale. Og hvis ikke du står med noget nyt i hænderne, kan du måske “aktualisere” noget af det, du har ved at binde det an til noget andet aktuelt. Journalister taler tit om, at historien skal hænges op på an aktuel krog.

Sælger du bildæk, har du en mulighed for at skabe en historie, når sæsonen er til skifte af sommer- og vinterdæk. Sælger du havegrill, så er det ikke juleaften, du skal rykke på den historie. Og dog. Hvis nu din historie er, at julemaden fortjener at blive tilberedt på grillen, så er det netop op til jul, at du skal ud med dén historie.

I de kommende sommermåneder vil du se masser af eksempler på virksomheder, der dygtigt planter historier i medierne om produkter og ydelser, der er aktuelle netop nu.

Hos Asbjørn & Borberg laver vi masser af pressemeddelelser, der har årstiden som en del af vinklingen

I Asbjørn & Borberg laver vi masser af pressemeddelelser, der har årstiden som en del af vinklingen.

Kan du gøre det samme?

Har du et produkt eller en ydelse, som enten er aktuel eller kan gøres aktuel, så det bliver til en god sommerhistorie?

Hvis du er i tvivl om, hvad der skal til, for at din historie er/bliver aktuel, vil jeg gerne tale med dig om din idé: 2219 8945