“Øhh…”

Kan du huske den amerikanske guvernør Rick Perry? Det var ham, som midt under en livedebat i tv pludselig viste sig ude af stand til at nævne de tre store statslige afdelinger, han ville lukke, hvis han fik magt, som han havde agt. Det var ikke bare, at Perry famlede og ledte efter ordene. Nej, han kunne ikke huske dem. Som i SLET ikke – som i SPEJLBLANK.

Hyg dig eller krum dine små tæer over guvernørens pinagtige situation: https://www.youtube.com/watch?v=0uvmKnFY4uk

Rick Perrys optræden er en vigtig påmindelse om, hvor vigtigt det er at være godt forberedt, når man stiller op til interviews.

Q&A

Det gælder også dig, som gerne vil til at være mere synlig i medierne. En god pressemeddelelse gør det ikke alene. Når journalisten ringer for et par uddybende kommentarer, står du dig afgjort bedst, hvis du har forberedt dig på, hvad journalisten vil spørge om.

Øvelsen hedder på kækt nudansk Q&A – q for ’question’, a for ’answer’, men lad os bare for nemheds skyld kalde det en øvelse i spørgsmål og svar.

Undgå at blive ristet

Vi har en god kunde, som sælger en ny type træpillegrill, og han kan lige så hurtigt, som han kan trykke på grillens autostarter udfolde grillens fortræffeligheder. Men en journalist spørger ikke nødvendigvis ind til fortræffelighederne i den form, vores kunde måske har regnet med. I stedet kan spørgsmålet lyde: “Nu har danskerne i årevis klaret sig fint med kul- og gasgrill ude på terrassen. Hvorfor skal de nu kassere den gamle grill og købe en ny til træ?” Svaret kan lyde: “Der er intet galt med den gamle grill, men hvis man er nysgerrig på helt nye smagsoplevelser, kan træpillegrillen noget særligt – osv. osv.”

Du får ingen salgstid

Pointen er, at du med en forberedende spørgsmål/svar-øvelse stiller skarpt på den kritiske, skeptiske eller “påtaget” naive interviewform, som en dygtig journalist er trænet i at møde dig og din historie med. Så ved du også – som vores mand med træpillegrillen – at journalisten ikke giver dig ”salgstid”.

Hvis du blot tænker, at den klarer du nemt på rutinen, og de overfladiske journalister kan alligevel ikke spørge dig om noget, som du ikke kan ryste ud af ærmet på stedet, så kan du desværre blive fælt overrasket. Og du kan ende med at synke ned i et stort rungende ”øhh…”, der giver mindelser til Rick Perry. Du kan selv danne dig et indtryk af, hvilket budskab der står tilbage efter en sådan optræden, hvis du ser klippet én gang til.

Følg med om et par uger, hvor jeg går nærmere ind i, hvordan du svarer bedst på journalistens spørgsmål.