Som oftest er det med stor glæde, at man kan stoppe en af sine gode bekendte eller samarbejdspartnere på gaden og sige: ”Sig mig, var det ikke jer, som jeg så i avisen?”

Selvfølgelig er der også virksomheder, som får hug på grund af problemer med økonomien eller forhold i virksomheden, som ikke er i orden. Ja, faktisk kan det være den type historier, som får mange virksomheder til helt at undlade at forsøge at komme i medierne.

Men virkeligheden er, at det for langt de fleste virksomheder er af stor værdi at blive genkendt i mediernes spalter. ”Jo, det var mig, du så.” De fleste virksomheder har nemlig masser af gode historier at fortælle, og dem er medierne også på jagt efter. Fordi de kan inspirere og motivere avisens læsere.

Har det værdi?

Jeg bliver ofte spurgt – særligt i samtaler med virksomheder, der ikke har stor erfaring med at optræde i medierne – om det kan betale sig. Har medieomtale reel værdi?

Mit svar er altid ”ja”. Men hvis du som virksomhed har en forventning om, at spalteplads her og nu udløser salg og meromsætning, så skal du lade være med at bruge krudt på mediearbejdet. Synlighed i medierne handler om både skabelse af og pleje af sit brand. Når medierne skriver om jer, har I mulighed for at få fortalt alt det, som ikke kan siges i en annonce eller andet markedsføringsmateriale.


Når din virksomhed bliver set i avisen, så er det et neutralt medie, som fortæller en troværdig historie om jer. Det er ikke jer selv, som er afsenderen – der er faktisk nogle, som finder jer så interessante, at de vil fortælle deres læsere, seere eller lyttere om jer. Det har værdi!

Det er for mange virksomheder svært at vurdere, om de overhovedet har historier, som gør dem interessante nok for et medie. Er du i tvivl, om I gemmer på historier, som gør, at du skal genkendes i medierne, skal du ikke holde dig tilbage med at taste 31 52 42 90.

For mig er der nemlig ikke større glæde end, når jeg hører: ”Der er flere, som har sagt til mig på det seneste: ’Er det ikke jer, som jeg har set i avisen?’”