Indlæg

Af Peter Borberg

Man siger, at man skal smage sin egen medicin, så man på egen krop kan få lov til at opleve, hvad man udsætter andre for.

Jeg har absolut ingen problemer i dén henseende.

Normalt bruger jeg en stor del af min arbejdstid på at få vores kunder i medierne med gode historier, der kan skabe redaktionel opmærksomhed om deres produkter eller services. Men det sker faktisk også, at jeg selv står med mit helt eget produkt i hånden, som jeg synes fortjener at få en rundtur i mediekarrusellen.

Som nu for eksempel den bog, ”Klog af skade”, som Thorsten og jeg sendte på gaden tidligere på året. I forbindelse med udgivelsen satte vi os ned og lavede en pressestrategi, hvor vi tænkte i både vinkler og mulige medier.
Læs mere

Første gang, jeg fik dét spørgsmål, var i 2007. Skeptikeren mente dengang, at pressemeddelelsen maksimum havde en levetid cirka et år frem.

Nu skriver vi 2017, og jeg kan konstatere, at pressemeddelelsen trives i bedste velgående. Et slag på tasken er, at af den samlede mængde pressearbejde i Asbjørn & Borberg, så udgør pressemeddelelser omkring 50-60 procent af vores tid. Vi udsender pressemeddelelser, der har til formål at præsentere udvalgte medier for journalistisk relevante historier, som sætter spot på vores kunder fra deres bedste og stærkeste side.

Det kan – som det var tilfældet for nylig – være produktionsvirksomheden, der har taget nogle usædvanlige vækstspring, eller det kan være historien om en helt ny fynsk uddannelse.

Pressemeddelelsen lever, og den har det godt.
Læs mere

Din historie kan være hamrende god, og din pressemeddelelse skarpt og præcist vinklet.

Alligevel kan du ende med at stå uden omtale. Det skete for mig for nylig. Jeg skulle i Jyllands-Posten med en historie, som jeg var helt sikker på, at vi havde fået skræddersyet til mediet. Jeg havde også fundet den helt rette journalist, mente jeg. Han havde før skrevet om lignende emner og var på den måde fortrolig med stofområdet.

Jeg ringede op og gjorde mig klar til en lynhurtig præsentation af historien. Samtidig forberedte jeg mig på, at jeg kunne ende med uforrettet sag. Journalister er ofte travle og svære at få fat i, og derfor kan det også ende med, at der i stedet skal sendes en mail afsted uden forudgående kontakt.

Men jeg havde heldet med mig. Der var hul igennem. Blot var det ikke den journalist, som jeg havde regnet med. Hans telefon blev taget af en af hans kolleger. Jeg kunne ikke dy mig og valgte at præsentere min historie. Det var en fejl. Han tændte ikke umiddelbart på den – men ville dog gerne se lidt på skrift og så melde tilbage.
Læs mere

Jeg snakkede engang med en direktør for en stor fynsk virksomhed. Vi talte om værdien og ikke-værdien ved at opnå synlighed i medierne. Direktøren hældte mest til det sidste. For nu at sige det meget mildt.

Faktisk havde direktøren i virksomheden taget initiativ til en manual til samtlige medarbejdere som lød: Når journalisten ringer. I hovedtræk gik den ud på at låse arkivskabene, søge dækning under skrivebordene og føre ledelsen ned i et beskyttelsesrum, der både kunne modstå morterangreb og sultne nyhedshunde. Overdrivelse fremmer som bekendt sjældent forståelsen, men ét var sikkert: Manualen havde til formål at skærme mod pressen – virksomheden ville IKKE i spalterne, hvis det på nogen måde kunne undgås.
Læs mere

Engang i 1950’erne var skuespillerinden Hannah Bjarnhof en af de legendariske ’Lommer-piger’ på ABC-Teateret under revykongen Stig Lommers ledelse. Lommer, der var en midaldrende mand, lagde stygt an på den smukke unge Hannah, som på et tidspunkt blev så irriteret, at hun greb et spejl, holdt det frem foran sin pågående chef og sagde:

“Hvad tror du selv!?”

Ordene giver mindelser til en kendt problemstilling, som jeg ofte støder på, hvad enten jeg laver webtekster, tekster til et magasin eller for den sags skyld pressemeddelelser: Dét, som virksomheden ser som det vigtigste at kommunikere, er ikke nødvendigvis det, som modtageren finder særligt interessant.
Læs mere

Af Thorsten Asbjørn

Hvis du sidder og føler dig lidt usikker på, hvordan du tilgår journalister og medier, skal du ikke fortvivle. Du er nemlig langt fra den eneste.

Rigtig mange virksomhedsejere og marketingfolk, som bærer ansvaret for virksomhedens synlighed i medierne, ved nemlig ikke helt, hvordan de skal gribe det an.
Læs mere

Det sker, at øjnene flakker hos mine kunder, når jeg i forbindelse med en presseindsats begynder at ævle løs om en god journalistisk vinkel.

”Hvad mener du lige med vinkel?” lyder det opklarende spørgsmål.

Blandt journalister, specielt de mere bedagede af slagsen, er der en kendt sætning, som lyder, at en god journalistisk historie skal være så skarpt vinklet, at den kan sparkes op i røven på en gråspurv – ja, undskyld mit franske, men det er faktisk ordlyden.
Læs mere

Hver dag tikker der 15-20 nyhedsmails og pressemeddelelser ind i min indbakke. De kommer fra ministerier, styrelser og brancheorganisationer, og emnerne vedrører alt lige fra nye tiltag i transportsektoren over de seneste politiske udmeldinger på uddannelsesområdet til erhvervs- og vækstnyheder fra regionerne.
Læs mere

I den seneste udgave af Erhvervsavisen Fyn er Thorsten på banen med et godt indlæg om vigtigheden af at få fortalt de gode virksomhedshistorier på den rette måde. Du finder det på side 18:

http://www.e-pages.dk/erhvervsavisenfyn/59/

Det er ikke få gange gennem årene, at jeg har været ved at rive håret af mig selv, efter jeg har banket på hos fru redaktør på dagbladet eller hr. journalist på tv-kanalen.

I hænderne har jeg den bedste og mest oplagte historie om en virksomhed, som står med et epokegørende produkt. Relevant, aktuelt og skåret lige til det pågældende medie.
Læs mere

Jeg har en god ven. Han er englænder. I mere end 20 år har han levet i Danmark. Alligevel kan han til stadighed blive ramt af forbløffelse, når han kigger på Danmark og danskerne.

En forbløffelse ramte ham for et par år siden, da det gik det op for ham, hvor mange fagblade, som florerer i Danmark.
Læs mere

Du har det gode produkt. Du kan ganske givet også fortælle om dets tekniske fortræffeligheder i timevis, hvis det skal være. Men det skal det ikke. For ved du hvad? Det er faktisk oftest rasende uinteressant at høre om dimser og teknik.

Alt det, som du synes er helt nødvendig viden om dit fantastiske produkt, kan du godt regne med er både unødvendig og kedsommelig viden for modtageren. Med mindre du kan bevæge dig over i hans eller hendes sted og stille spørgsmålet:

Hvad skal jeg bruge det til?
Læs mere