Indlæg

Jeg har én usympatisk side (mindst). Jeg elsker simpelthen den underholdningsværdi, som er forbundet med politiske skandaler. Da Lars Løkke Rasmussen for et par år siden holdt sit herostratisk berømte pressemøde om sine bilag til både underhylere og fadbamser, sad jeg henslængt hjemme i sofaen med popcorn og cola og nød forestillingen i fjernsynet.

Men der et også en anden og mere faglig grund til, at jeg har en forkærlighed for politiske skandaler. Jeg synes ganske enkelt, det er interessant at se, hvordan en politiker og et parti håndterer en krise.

Sagen er jo den, at vi alle kan havne i en krise, hvor der skal træffes nogle særdeles velovervejede strategiske beslutninger på kommunikationsfronten. Det gælder også dig – jo, det gør – og din virksomhed.

Ved du, hvad du vil gøre, hvis I pludselig havner i en krise, som for eksempel skal håndteres i fuld offentlighed, uanset at du vrider dig i tøjret?
Læs mere

Det sker, at øjnene flakker hos mine kunder, når jeg i forbindelse med en presseindsats begynder at ævle løs om en god journalistisk vinkel.

”Hvad mener du lige med vinkel?” lyder det opklarende spørgsmål.

Blandt journalister, specielt de mere bedagede af slagsen, er der en kendt sætning, som lyder, at en god journalistisk historie skal være så skarpt vinklet, at den kan sparkes op i røven på en gråspurv – ja, undskyld mit franske, men det er faktisk ordlyden.
Læs mere

Hver dag tikker der 15-20 nyhedsmails og pressemeddelelser ind i min indbakke. De kommer fra ministerier, styrelser og brancheorganisationer, og emnerne vedrører alt lige fra nye tiltag i transportsektoren over de seneste politiske udmeldinger på uddannelsesområdet til erhvervs- og vækstnyheder fra regionerne.
Læs mere