Indlæg

Første gang, jeg fik dét spørgsmål, var i 2007. Skeptikeren mente dengang, at pressemeddelelsen maksimum havde en levetid cirka et år frem.

Nu skriver vi 2017, og jeg kan konstatere, at pressemeddelelsen trives i bedste velgående. Et slag på tasken er, at af den samlede mængde pressearbejde i Asbjørn & Borberg, så udgør pressemeddelelser omkring 50-60 procent af vores tid. Vi udsender pressemeddelelser, der har til formål at præsentere udvalgte medier for journalistisk relevante historier, som sætter spot på vores kunder fra deres bedste og stærkeste side.

Det kan – som det var tilfældet for nylig – være produktionsvirksomheden, der har taget nogle usædvanlige vækstspring, eller det kan være historien om en helt ny fynsk uddannelse.

Pressemeddelelsen lever, og den har det godt.
Læs mere

Det spørgsmål får jeg jævnligt kastet efter mig, når jeg er ude at snakke med en virksomhed, som ikke er vant til at arbejde med presse.

Nu skal du ikke falde ned af stolen, når du hører mit svar. Oftest siger jeg med rimelig klar stemme i mit vanlige drevne jyske toneleje: ”Ja, det vil jeg tro.”

Det svar havde den nye potentielle kunde vel sagtens også forventet fra min mund.
Læs mere

Det er ikke alle, som er helt med på, hvad der menes, når man taler om en “pressemeddelelse”. “Hvor bliver artiklen så bragt?” eller “er det så dig, der skriver artiklen?” er der for eksempel nogen, der spørger, og blander på den måde to begreber sammen: pressemeddelelsen og artiklen.

Men det er faktisk en sammenblanding, som ikke er helt skæv alligevel.

Fra pressemeddelelse til artikel

En pressemeddelelse er nemlig en tekst – en meddelelse – som er bygget op på nogenlunde samme måde som en artikel i avisen. Pressemeddelelsen sender du til de journalister og medier, som kunne tænkes at være interesseret i din historie. Ved at bygge pressemeddelelsen journalistisk op – det vil sige som en lille artikel – har journalisten de bedste muligheder for at se, om det er en historie, der er værd at gå videre med. Og gør journalisten det, så har du mulighed for at få omtale, som i mange tilfælde er langt mere værd, end den du kan få gennem annoncer eller andre platforme, hvor du fortæller om din virksomhed eller jeres produkt. Det virker ganske enkelt mere troværdigt, når det er en journalist, som fortæller om, hvad du kan – uden brug af superlativer og luftige buzzwords – end når du selv giver dig i kast med en selvfed annoncetekst. På samme vis kan eksponeringen i mange tilfælde vise sig langt større end annoncen, fordi din historie måske begynder at vandre fra medie til medie.

Læs mere