Jeg tilstår det blankt: Jeg er den bekymrede type – for nu at sige det meget mildt. Der er ikke den bekymringstanke, som ikke kan løbe afsted med mig, når først den er opstået, og det er sandt at sige en rædselsfuld tilstand at være i.

Det gælder også de bekymringer, som kan ramme mig i forhold til sport og træning. Jeg har altid dyrket meget sport – løb, styrketræning, cykling osv. – skønt det aldrig har været på et niveau, som har løftet sig nævneværdigt over selve glæden ved et nogenlunde acceptabelt velbefindende. Men det er såmænd også rigeligt at blive ramt på, når pludselig man bliver sat ud af spillet, og de negative tanker ellers tager fart.

Fed og slasket

Det oplevede jeg for et par år siden, da jeg pludselig begyndte at kæmpe med en tennisalbue. De af jer, der har oplevet det samme, ved, at det er forbundet med en forfærdelig form for smerte, som kommer jagende i alle mulige sammenhænge, og som har den konsekvens, at man begynder at kompensere.

Jeg var for en lang periode sat ud af spillet. Og det værste var, at jeg ikke vidste, om det nogensinde gik over, og om jeg overhovedet havde en fremtid med nogle ugentlige træningspas om morgenen i det lokale fitnesscenter. Det tog hårdt på min psyke. Jeg følte mig ’slasket’, fed og doven, og jeg mærkede en voksende selvlede, som gav sig udslag i små irritationsudbrud rettet mod mine omgivelser.

Skaden vokser i hovedet

Så meget for en f…tennisalbue!

Og ja, det gik skam over – 7,9,13 – men det er alligevel vildt, at en simpel overbelastningsskade i albuen kan vokse sig helt ind i hovedet og sætte sig som et stort mentalt sort hul, og give mig en følelse af, at mit livs mening på det nærmeste er truet.

Det er blandt andet disse personlige oplevelser, som har været med til at motivere mig til at skrive den kommende bog ”Klog af skade”, hvor en lang række atleter – fra elite- og breddeidrætten – sætter ord på deres oplevelser af den mentale side af det at blive skadet, og hvad vi kan lære af et skadesforløb.

Hvis du har lyst til at blive klogere på de bekymringer, som følger med en skade, så vil jeg varmt anbefale, at du bestiller vores kommende bog. Smid en mail til Thorsten eller mig, og så lægger vi et eksemplar til side.

Én ting er sikkert: Den oplevelse, jeg havde i forbindelse med min tennisalbue, er på ingen måde et enkeltstående tilfælde.

Og måske kender du også selv til de mørke tanker, når skaden rammer…