Det sker engang imellem, at en af mine samarbejdspartnere er i røret, fordi der er dumpet en klage ind i mailboksen. En kunde er blevet rasende over et produkt, som ikke virker, ikke lever op til forventningerne eller slet ikke er blevet leveret.
Hvad svarer man så, når man får tømt en kloak ud over hovedet?
Skønt både venner og familie ofte lader mig forstå, at jeg er udstyret med et sælsomt granatagtigt temperament, så har jeg nu efterhånden lært, at det bedst betaler sig at skæve til punkt 1 i førstehjælpsbogen, når klagen kommer:
Stands ulykken!
Det drejer sig om at få lukket sagen og ikke eskalere den ved for eksempel at blive vred og nedladende.
Og hvordan gør man så det?
Nu skal du få et eksempel, som har en lille forhistorie. I forbindelse med mit researcharbejde til en stor kommende biografi om Storm P. dukkede der pludselig et brev op, som min oldefar havde skrevet til den store humorist. Storm P. havde beklaget sig over de elendige telefonforhold i Søllerød, hvor han havde bosat sig.
Min oldefar, der var ansat som kontorchef i KTAS, må formodes at have nydt at formulere reklamationen. I hvert fald lød den:
København, den 17. Marts 1921
Hr. Robert Storm Petersen!
Deres Nødskrig om Telefon er rigtigt naaet mig. I korthed kan jeg besvare det med de to vemodige Salmelinjer:
Hvad skal jeg sige?
Mine Ord vil ikke meget sige!
Det er ganske vist ikke særlig oplysende, men det vil den efterfølgende Prosa vise sig heller ikke at være. Sagen er, at Telefonselskabet netop i disse Dage har paabegyndt Kabelanlæg til Landmandsbankens By, hvor De saa uforsigtigt har valgt at tage Bopæl, og trods min næsten overnaturlige Indflydelse ved Selskabet og min lige saa gode Vilje til at hjælpe, kan jeg jo – saa længe den Traadløse Telefon ikke er indført – desværre umuligt skaffe Dem Forbindelsen, førend der kommer Ledninger til Kvarteret. Da det endvidere viser sig umuligt at faa positiv Oplysning om, hvornaar hint Kabelanlæg bliver færdigt, maa jeg indskrænke mig til at udbrede mig om Selskabets Forventninger.
Altsa: der er Mulighed for, at De kan faa Telefon i Løbet af et par Maaneder, Sandsynlighed for, at det varer noget længere, og tilnærmet Sikkerhed for, at det sker inden Udgangen af 1921.
________________
I nærværende Brev ejer De nu et fuldgyldigt Udtryk for den næsten Bundløse Elskværdighed, der kendetegner Telefonselskabets Embedsmænd, naar man hos dem søger Oplysning om Udsigterne, men jeg er klar over, at De nok saa gerne ville eje en Telefon.
Maa jeg da slutte denne triste Skrivelse med et lyst Haab om, at De kan leve i Troen paa Muligheden!
Med venlig hilsen
Deres
Poul Borberg
Med min oldefars ord til Storm P. i baghovedet vil jeg glæde mig til næste gang en kunde ringer og vil have hjælp til at svare på en reklamation.