Indlæg

Din virksomhed er ingenting uden en god historie

For nogle måneder siden fik jeg en henvendelse, som med det samme fik mig til at ranke ryggen. Fyns største fodboldklub, Odense Boldklub, inviterede mig til et arrangement den første weekend i 2018 for alle klubbens unge akademispillere og deres forældre. Et arrangement, som havde til formål at give de unge spillere og deres forældre en fornemmelse af, hvad OB i grunden er for en størrelse, og hvilke værdier klubben hviler på.
Læs mere

,

Fremtiden tilhører dig, der kender din historie

Indrømmet, nogle gange er jeg ved at kaste op over at høre om forandringsparathed som det nye sort. Jeg kan sagtens få øje på, at det i et samfund, hvor det moderne disruption, globaliseringen, digitaliseringen og spandevis af andre ”-ing’er”, der får det til at buldre derudad, er en styrke at eje evnen til at forandre sig til tiden.

Men jeg bliver træt af at høre og læse om forandringsparathed som frelseskuren til at klare sig i fremtiden.

Jeg tror nemlig på, at der er en anden og mindst ligeså betydningsfuld værdi. Det er rodfæstetheden. Det er værdien ved det, der er gået forud. Det, som vi hviler på. Ikke ment som en konservativ, stagnation og ’nu holder vi fast i alt det vi kender’, men derimod en stærk og stolt forankrethed i egen historie.
Læs mere

Din virksomhedshistorie er et aktiv – hvis du bruger den aktivt

Tilbage i 2008 sad Thorsten og jeg ved et af de store ovale mødeborde i det, der dengang hed Fionia Park – hjemmebane for Odense Boldklub. Overfor sad OB’s daværende administrerende direktør Kim Brink. På dagsordenen var et muligt bogprojekt om Fyns største fodboldklub, og Kim Brink var tydeligvis tændt på idéen.

”Hvad er OB?” spurgte han som noget af det første og fortsatte: ”Hvad er det, der gør OB til OB og ikke blot til en fynsk udgave af FCK eller Brøndby?”

Det nærliggende – men ikke videre begavede – svar var selvfølgelig de blå og hvide striber, som i over 100 år har prydet de fynske boldkunstnere. Men vi kunne godt fornemme på Kim Brink, at der var mere på spil i hans spørgsmål end blot klubdragter og logo. For os blev det en rejse og siden en øjenåbner for, hvilken værdi, der ligger gemt i en virksomheds historie.
Læs mere

,

Behøver det at lugte af Gammel Dansk?

For rigtig mange virksomhedsejere og direktører dukker der i virksomhedens jubilæumsår (for de forudseende et år eller to i forvejen) en tanke op: ”Måske skulle vi få samlet og fortalt vores historie?”

Det kan være en rigtig god idé. Men det tøvende spørgsmål bør efterfølges af et offensivt et af slagsen: Hvordan skaber vi en fortælling, som bliver et fremadrettet aktiv overfor medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere?
Læs mere