Indlæg

,

Fremtiden tilhører dig, der kender din historie

Indrømmet, nogle gange er jeg ved at kaste op over at høre om forandringsparathed som det nye sort. Jeg kan sagtens få øje på, at det i et samfund, hvor det moderne disruption, globaliseringen, digitaliseringen og spandevis af andre ”-ing’er”, der får det til at buldre derudad, er en styrke at eje evnen til at forandre sig til tiden.

Men jeg bliver træt af at høre og læse om forandringsparathed som frelseskuren til at klare sig i fremtiden.

Jeg tror nemlig på, at der er en anden og mindst ligeså betydningsfuld værdi. Det er rodfæstetheden. Det er værdien ved det, der er gået forud. Det, som vi hviler på. Ikke ment som en konservativ, stagnation og ’nu holder vi fast i alt det vi kender’, men derimod en stærk og stolt forankrethed i egen historie.
Læs mere

,

JEG ELSKER SMAGEN AF MIN EGEN MEDICIN

Af Peter Borberg

Man siger, at man skal smage sin egen medicin, så man på egen krop kan få lov til at opleve, hvad man udsætter andre for.

Jeg har absolut ingen problemer i dén henseende.

Normalt bruger jeg en stor del af min arbejdstid på at få vores kunder i medierne med gode historier, der kan skabe redaktionel opmærksomhed om deres produkter eller services. Men det sker faktisk også, at jeg selv står med mit helt eget produkt i hånden, som jeg synes fortjener at få en rundtur i mediekarrusellen.

Som nu for eksempel den bog, ”Klog af skade”, som Thorsten og jeg sendte på gaden tidligere på året. I forbindelse med udgivelsen satte vi os ned og lavede en pressestrategi, hvor vi tænkte i både vinkler og mulige medier.
Læs mere

Din virksomhedshistorie er et aktiv – hvis du bruger den aktivt

Tilbage i 2008 sad Thorsten og jeg ved et af de store ovale mødeborde i det, der dengang hed Fionia Park – hjemmebane for Odense Boldklub. Overfor sad OB’s daværende administrerende direktør Kim Brink. På dagsordenen var et muligt bogprojekt om Fyns største fodboldklub, og Kim Brink var tydeligvis tændt på idéen.

”Hvad er OB?” spurgte han som noget af det første og fortsatte: ”Hvad er det, der gør OB til OB og ikke blot til en fynsk udgave af FCK eller Brøndby?”

Det nærliggende – men ikke videre begavede – svar var selvfølgelig de blå og hvide striber, som i over 100 år har prydet de fynske boldkunstnere. Men vi kunne godt fornemme på Kim Brink, at der var mere på spil i hans spørgsmål end blot klubdragter og logo. For os blev det en rejse og siden en øjenåbner for, hvilken værdi, der ligger gemt i en virksomheds historie.
Læs mere

Storm P. fandt kærligheden på Fanø

I sommeren 1920 gæstede Robert Storm Petersen – på det tidspunkt kendt over det ganske land som den folkekære kunstner Storm P. – Fanø, hvor han kom for at opleve øens navnkundige motorløb på nærmeste hold. Siden ungdomsårene havde han haft en glødende interesse for alt, hvad der havde med teknik og nye teknologiske frembringelser at gøre. Storm P. var nær ven med motorjournalisten Alfred Nervø, som var besat af alt, hvad der duftede af automobiler og flyvemaskiner. Storm P. gik praktisk til hånde, da Alfred Nervø i sommeren 1910 som den første fløj ind over København og rundede rådhustårnet, og da Alfred Nervø efterfølgende blev fejret for sin historiske bedrift, foregik festlighederne hjemme hos Storm P. og hans daværende hustru, Lydia, i deres lejlighed i Jernbanegade i København. Samme år præsenterede Storm P. i øvrigt sin første af sine mange berømte opfindelser – jo, Storm P. kunne i sine yngre dage godt lide teknik. Derfor så han også frem til at gæste Fanø i sommeren 1920 og nyde den særegne blanding af frisk havluft og duften af benzin.

Læs mere

3 mentale udfordringer, du bør kende, når sportsskaden rammer

Hvordan reagerer du mentalt, når du bliver udsat for en sportsskade? Ikke to mennesker reagerer ens, og alligevel er der følelser, som går igen.

I vores nye bog ”Klog af skade kommer tæt på en lang række idrætsudøveres mentale oplevelser af skadesforløb, og her melder sig 3 mentale udfordringer, som du bør kende, hvis du gerne vil være en sportsudøver, der er så seriøs, at du også er udstyret med en skadesbevidsthed.

1) Kampen med bekymringerne

Er du typen, som har en tendens til at forvente ulykker og tror, at ting vil gå galt, så kan bekymringen meget nemt ramme dig, når du bliver udsat for en sportsskade. Din spontane reaktion er ikke, at ”det skal nok blive godt igen”. Tværtimod kan du blive ramt af frygt for, at det aldrig bliver godt igen, og du misser vigtige konkurrencer og måske endda frygter for din sportskarriere.

Er der hjælp? Ja! Men, tro ikke, at du kan slippe af med dine bekymringer. Det kan blot forstærke dem, hvis du kræver, at de skal forsvinde. Men du kan hjælpe dig selv ved at have øje for, at det ”bare” er følelser. Bekymringerne er ikke nødvendigvis udtryk for ’sandheden’ om din skade. Gennem selvrefleksion og ved at holde din bekymring ud i strakt arm, kan du lære at finde større ro og give dig selv et mentalt pusterum midt i skadesforløbet.

2) Isolation fra fællesskabet

For mange idrætsudøvere – både på absolut topplan og helt almindeligt fritidsniveau – er sporten forbundet med fællesskab. Det er ikke bare fysisk udfoldelse og konkurrence. Sporten er også dit fællesskab. Når sportsskaden rammer, så er der risiko for, at isolationen også rammer. Du kan ikke længere træne og deltage i kamp. Du er sat uden for fælleskabet.

I ”Klog af skade” er der flere gode råd til at håndtere, og til en vis grad eliminere, isolationen fra fællesskabet. Tidligere landstræner i håndbold, Ulrik Wilbek, kommer med den anbefaling, at klubber og trænere sørger for at skadede spillere forbliver en del af fællesskabet. De skal fortsat komme til træning og have betydningsfulde opgaver. Flemming Povlsen, tidligere fodboldstjerne, fortæller i vores bog, hvordan han tog sin motionscykel med op på træningsbanen i Borussia Dortmund, da han anden gang blev ramt af en slem knæskade. På cyklen var han en del af fællesskabet.

3) Tab af identitet

Måske er det først, når du bliver skadet, at du finder ud af, hvor meget sport egentlig betyder for dig. Selv om du måske kun spiller badminton på motionsplan to gange om ugen eller løbetræner efter endt arbejdsdag, så kan sportsudøvelsen være en væsentlig del af både dit velbefindende og din identitet. Når skaden rammer, rammes du derfor også på din identitet.

I ”Klog af skade” kan du bl.a. komme tæt på den tidligere ishockeyspiller, Simon Dalsgaard, som blev ramt af svære skader og måtte indstille karrieren. Han tabte sporten, og han tabte sin identitet. Det samme gjorde kuglestøderen og den nuværende folketingspolitiker Joachim B. Olsen, inden han fandt den igen. Idrætspsykologer peger på mentale redskaber, som kan modvirke identitetstab, bl.a. det at få øje på sig selv som andet end sportsmand eller sportskvinde.  Det kan være andre fritidsinteresser, venner og familie, som det er tid til at dyrke.

Du kan købe bogen

Er du nysgerrig på mere viden om skadens mentale sider, kan du bestille bogen ”Klog af skade” direkte på forlagets hjemmeside:

http://www.turbineforlaget.dk/shop/hobbyboeger/sport/klog-af-skade/

Du kan også bestille et signeret eksemplar hos os ved at skrive til ta@asbjornborberg.dk

Bogen er på 184 sider og koster kr. 249,95 + forsendelse.

Hårde drenge kan også blive skadet

AF NICOLAS ARVID HEDEMAN, gæsteblogger

Jeg træner til daglig nogle de bedste fodboldspillere i alderen 12-13 år i Odense Boldklub. Det sker heldigvis sjældent, at gutterne løber ind i større eller for den sags skyld mindre skader, men når det hænder, er træneren en meget vigtig medspiller i at forhindre, at skaden udarter sig.

Vi har skabt et kompetitivt træningsmiljø, hvor det er de bedste, der spiller i weekenden. Vi ønsker, at drengene viser hårdhed og selv formår at rejse sig, når det gør lidt ondt. Det være sig både i en overordnet, mental forstand, men også helt konkret når nærkampene spidser til, eller de modtager en syngende tackling.

Drengene vil gøre alt, hvad de kan for at se deres navn på kampkortet, når træningsugen er omme. Derfor lægger de sig sjældent fladt ned, selv om det måske ville være det rigtige at gøre i visse tilfælde. Samtidig står vi en situation som trænere, hvor vi skal adskille reel smerte fra et trælår og den ynk, der kan følge med – for nu at sige det som det er. For det eksisterer også, om end i mindre grad.
Læs mere

Det store tomrum efter sporten

AF SIMON DALSGAARD

Jeg skulle til at starte en ny hverdag op, efter at jeg havde sagt farvel til ishockeysporten, og jeg var flyttet fra Herning til Aalborg for at studere. Det tog lidt tid at vænne sig til de mange nye indtryk og informationer på studiet og i byen.

Men det, jeg havde sværest ved at vænne mig til, var det store tomrum, som sporten havde efterladt mig i. For første gang i mit liv havde jeg kun mig selv at forholde mig til. Jeg havde ikke længere noget tilhørsforhold. Ingen forpligtelse overfor andre i form af et hold eller en arbejdsplads. Det var til tider en enorm sovepude. I perioder gad jeg absolut ingenting, hvilket også var svært at forholde sig til. I denne periode blev der også brugt meget tid på at få behandlet min skade både fysisk og psykisk. For det havde jeg virkelig brug for.
Læs mere

Ronaldos skadesfinte

Han bliver den dag i dag regnet for en af de største fodboldspillere gennem tiderne. Brasilianske Ronaldo scorede mål på samlebånd for blandt andre FC Barcelona, Inter og Real Madrid, og han var med til at blive verdensmester med Brasilien i 2002, hvor han blev topscorer med otte mål.

Men historien om ”O’fenomeno”, som Ronaldo blev kaldt, er også historien om en spiller, som var ramt af lange, alvorlige skadesforløb.
Læs mere

Udgivelse af ny bog: “Sangen har lysning”

De seneste mange måneder har en helt særlig bog fyldt meget i vores private og professionelle hverdag.

“Sangen har lysning” er en stærk og autentisk beretning om det liv, der følger, når ulykken pludselig rammer dit livs kærlighed. Bogen er skrevet af Birthe Kristine Jensen (Thorsten Asbjørns mor), og Peter har været redaktør på hendes gribende og livsbekræftende fortælling om 20 års ægteskab og familieliv med en hjerneskadet mand.

Læs mere