Pressemeddelelser?! Er der overhovedet nogen, som bruger den slags længere?

Første gang, jeg fik dét spørgsmål, var i 2007. Skeptikeren mente dengang, at pressemeddelelsen maksimum havde en levetid cirka et år frem.

Nu skriver vi 2017, og jeg kan konstatere, at pressemeddelelsen trives i bedste velgående. Et slag på tasken er, at af den samlede mængde pressearbejde i Asbjørn & Borberg, så udgør pressemeddelelser omkring 50-60 procent af vores tid. Vi udsender pressemeddelelser, der har til formål at præsentere udvalgte medier for journalistisk relevante historier, som sætter spot på vores kunder fra deres bedste og stærkeste side.

Det kan – som det var tilfældet for nylig – være produktionsvirksomheden, der har taget nogle usædvanlige vækstspring, eller det kan være historien om en helt ny fynsk uddannelse.

Pressemeddelelsen lever, og den har det godt.

Skrot den standardiserede meddelelse

Men samtidig er det min klare opfattelse, at der er sket i skred i udformningen og distributionen af pressemeddelelsen. Da jeg startede som selvstændig for mere end 10 år siden, kunne man næsten køre en hvilken som helst historie gennem en standardmanual for pressemeddelelser og så skyde dem afsted med spredehagl – og der kom omtale ud af det.

Det var en tid med masser af gratisaviser, så der var nok at sende til, og der skulle nok være et eller andet medie, som greb historien. Så kom finanskrisen, mange af gratisaviserne bukkede under, og det blev også nye tider for os, der arbejder med public relations.

Ved du noget?

I de senere år er det blevet et større og større issue for os at gå målrettet til et bestemt medie og en journalist, som vi personligt kender, og vi vurderer altid fra gang til gang, om vores henvendelse – meddelelsen – skal udformes som en egentlig pressemeddelelse eller som en mail, hvor vi klart får signaleret, at vi både ved noget om, hvad der optager mediet og den pågældende journalist.

Der er medier, som er rigtig glade for at modtage mere eller mindre færdige historier bygget op med gode citater fra kilder. Og der er medier og journalister, for hvem en sådan form nærmest kan virke fornærmende, og hvor de selv vil bygge historien op fra bunden.

I andre tilfælde kan historiens vej til medierne starte med en kontakt til en dygtig blogger, som løfter historien, så nogle af de etablerede medier fanger den.

Skarpere end nogensinde

Påstanden om pressemeddelelsens snarlige død holder ikke en meter. Faktisk har pressemeddelelsen aldrig haft det bedre, men den har i dag langt flere former, og det er mit klare indtryk, at os, der arbejder professionelt med pressemeddelelser, skal være endnu mere skarpe på den journalistiske vinkling end for blot 10 år siden.

Ét er sikkert, og det er, at hvis historien har en klar journalistisk vinkel, så er det blot et spørgsmål om at få den meddelt på rette vis – og så giver du dig selv en betydelig chance for at være i medierne med en historie, som du kan være stolt af.