Jeg er lige blevet færdig med en bog, som har gjort et uudsletteligt indtryk, og jeg kan simpelthen ikke få historien ud af hovedet – hvilket jo sådan set heller ikke er meningen. Bogen hedder ”The Stranger in the Woods” og er skrevet af den amerikanske journalist og forfatter Michael Finkel, der er en skribent i særklasse.

Nå, men historien, som er autentisk, handler om en mand, der tilbage i 1986 vælger at køre ud i en skov, hvor han parkerer sin bil for derefter at “forsvinde” i de næste 27 år. Ikke som en protest eller noget i den retning – simpelthen bare for at få lov til at leve sit liv i fred og ro.

I 27 år lever manden som eremit, og han mæler ikke et ord med nogen. Det hele sluttede, da han for et par år siden blev taget, da han var i færd med at begå endnu et af sine tusinder af indbrud, som var nødvendige for, at han kunne finde noget at leve af.

En vild historie, ikke?

Skabt til ord

Noget af det, som Michael Finkel går på opdagelse i, er det utrolige forhold, at manden ikke kommunikerer med et andet menneske i næsten tre årtier. Det burde faktisk ikke kunne lade sig gøre. Folk, der eksempelvis kommer i isolationsfængsel, begynder typisk at udvikle psykotisk adfærd allerede efter 10 dage.

Vi er simpelthen født til at kommunikere. Vi er skabt til ord.

Fravalget af kommunikation

Så meget desto mere tankevækkende er det da også, at rigtig mange virksomheder mere eller mindre bevidst vælger IKKE at kommunikere i form af for eksempel nyhedsbreve, blogindlæg, PR, osv. Årsagerne kan være mange:

  • Den daglige drift levner ikke tid til strategisk kommunikationsarbejde.
  • Professionel kommunikation er ikke nødvendig, for der er jo masser af opgaver – altså indtil videre.
  • En tilbagelænet filosofi om, at den der lever stille, lever godt.

Gratis servicetjek

Det er ikke bare håbløst, det er – for nu at blive i Michael Finkels bog – grænsende til det unaturlige. Hvis du arbejder i en virksomhed, der gerne vil skille sig ud og have sit eget særlige kendetegn, så er du nødt til at kommunikere.

Hos Asbjørn & Borberg giver vi gerne din kommunikation – eller mangel på samme – et servicetjek. Du får det endda gratis og uforpligtende. Til gengæld slipper du ikke for at få sandheden at vide, hvis vi synes, din kommunikation er helt i skoven.

Skal vi tage dén snak? Vi har sat kaffe over: 2219 8945