Det sker oftere og oftere, at jeg sidder med en virksomhedsejer, som går med overvejelser om at flytte al kommunikation over på de digitale platforme. Fuldt forståeligt. Det er billigt, fordi man slipper for udgiften til den trykte brochure, og det et langt mere dynamisk, fordi man hurtigt kan gå ind og justere og aktualisere kommunikationen på nettet. Endelig kan du digitalt ramme flere, end du kan, når du går efter brevsprækken.

MEN!

Inden du nu vælger at slette det lokale trykkeri fra dine kontaktoplysninger og kyler dine seneste brochurer i småt brændbart på genbrugsstationen, så er der lige noget, jeg skal fortælle dig:

Din tryksag kan ikke erstattes – din tryksag kan noget helt særligt!  

Og nej, det er ikke noget, som jeg fundet på, det er derimod sagt at folk, der ved, hvad de taler om.

Tryk på hjernen

”Behind the Mind” hedder den undersøgelse, som jeg haft lejlighed til at kigge lidt på. Det er Nordens første neuromarketing undersøgelse, der sætter fokus på, hvordan vores hjerner reagerer på henholdsvis trykt og digital kommunikation.

Det er bestemt ikke uinteressant.

En af de helt centrale konklusioner er, at vi mennesker ganske enkelt har lettere ved at fokusere, når vi læser trykt kommunikation.  For dig betyder det derfor, at du har nemmere ved at trænge igennem med længere og mere detaljerede informationer, end hvis du kommunikerer via nettet. I undersøgelsen hedder det blandt andet, at trykt kommunikation:

  • skaber et større følelsesmæssigt engagement
  • genererer mindre kognitiv stress

Det interessante er her, at rigtig mange bilder sig selv ind, at de foretrækker digital kommunikation, men når de samme personer bliver udsat for tests, så viser det sig, at de reagerer bedst på trykt kommunikation. Det gælder også de helt unge respondenter i undersøgelsen.

Hos Asbjørn og Borberg laver vi blandt andet dette trykte fagmagasin for Den Sociale Udviklingsfond (SUF). Magasinet går i dybden med socialpædagogiske og aktuelle spørgsmål indenfor det sociale område og supplerer derved den mere komprimerede kommunikation, som SUF laver på nettet.

Ingen modsætning

Betyder det så, at du primært skal satse på trykt kommunikation? Nej! Men fremfor at se på den gode gamle brochure som noget der er old school, passé eller ”so much 00’erne”, så skal vi vænne os til at se på tryksager og digital kommunikation som noget, der hænger uløseligt sammen.

Trygsagen skal således understøtte din digitale kommunikation.

Vil du gerne blive klogere på, hvordan du finder et godt samspil mellem din digitale og trykte kommunikation, så lad os tage en snak om det.

Der er nemlig også en tredje form for kommunikation, som vi alle kender værdien af: Det personlige møde. Stille og roligt. Over en god kop kaffe. Du ringer bare: 2219 8945