Dansk Folkeparti kunne ikke finde førstehjælpskassen. Ved du, hvor din er?

Jeg har én usympatisk side (mindst). Jeg elsker simpelthen den underholdningsværdi, som er forbundet med politiske skandaler. Da Lars Løkke Rasmussen for et par år siden holdt sit herostratisk berømte pressemøde om sine bilag til både underhylere og fadbamser, sad jeg henslængt hjemme i sofaen med popcorn og cola og nød forestillingen i fjernsynet.

Men der et også en anden og mere faglig grund til, at jeg har en forkærlighed for politiske skandaler. Jeg synes ganske enkelt, det er interessant at se, hvordan en politiker og et parti håndterer en krise.

Sagen er jo den, at vi alle kan havne i en krise, hvor der skal træffes nogle særdeles velovervejede strategiske beslutninger på kommunikationsfronten. Det gælder også dig – jo, det gør – og din virksomhed.

Ved du, hvad du vil gøre, hvis I pludselig havner i en krise, som for eksempel skal håndteres i fuld offentlighed, uanset at du vrider dig i tøjret?

Går det for godt?

Tag nu Dansk Folkeparti, som lige nu befinder sig i partiets suverænt største krise. Et parti, som tidligere har været ret så dygtige til at håndtere kriser ved blandt andet at sværge til en benhård topstyring. Du har kunnet være uenig med Dansk Folkeparti – det er jeg eksempelvis – men du har ikke kunnet tage fra dem, at deres budskaber fremstod snorlige: Ud med flygtninge, ind med de danske værdier og ned med EU.

Det hele gik egentlig så godt. Nok endda så godt at ingen længere kunne huske, hvor det var, at førstehjælpskassen stod, hvis nu der på et tidspunkt indtraf et uheld. Det gjorde der så for lidt over et år siden, da den daværende EU-parlamentariker for DF, Rikke Karlsson, begyndte at så tvivl om Morten Messerschmidts brug af EU-midler. Hun fik en bredside tilbage, som handlede om, at hun blot var ”en forstyrret pige fra Rebild”.

Krisekommunikation er ligesom førstehjælp

Havde Messerschmidt m.fl. i Dansk Folkepartis ledelse haft styr på deres førstehjælp, så ville de vide, at hovedoverskrifterne indenfor førstehjælp lyder:

  • Stands ulykken
  • Giv livredende førstehjælp
  • Tilkald hjælp
  • Giv almindelig førstehjælp

Hvis vi oversætter det til krisekommunikation, kan det for eksempel lyde:

  • Inddæm problemet. Hvis der er noget om kritikken af eksempelvis kvalitet eller service, så forhold dig til det i stedet for at svare arrogant eller bedrevidende tilbage.
  • Giv konstruktivt svar på det, som du kan her og nu i stedet for at holde modtageren hen i uvished.
  • Orienter og inddrag andre ansvarlige i din virksomhed: Hvem udtaler sig, hvem kan bidrage til at løse problemet?
  • Handl proaktivt i forhold til at rette op på kritikken – gode virksomheder gør deres kriser til vindersager.

Du behøver ikke tage på dyre efteruddannelseskurser for at lære krisekommunikation. Har du styr på din førstehjælp, er du godt på vej. Det kræver blot, at du ved, hvor førstehjælpskassen står, når du skal bruge den.