Kan du løse hverdagens små problemer, er du helt sikkert værd at skrive om

Har du et produkt eller en ydelse, som bidrager til at løse et genkendeligt problem, så har du muligvis en god historie.

Det er den gode aha-historie: Her er problemet – og her er løsningen. En historie med en god og overraskende løsning. Det kræver ikke, at din historie får folk til – som De Nattergale engang smukt formulerede det – at stimle sammen og taktfast råbe “Vi har aldrig set noget lignende!” Mindre kan gøre det. Det overraskende kan slet og ret bestå i, at du for eksempel har et produkt, som gør hverdagen lettere.
Læs mere

Slip Steve Jobs løs i din virksomhed!

Du har det gode produkt. Du kan ganske givet også fortælle om dets tekniske fortræffeligheder i timevis, hvis det skal være. Men det skal det ikke. For ved du hvad? Det er faktisk oftest rasende uinteressant at høre om dimser og teknik.

Alt det, som du synes er helt nødvendig viden om dit fantastiske produkt, kan du godt regne med er både unødvendig og kedsommelig viden for modtageren. Med mindre du kan bevæge dig over i hans eller hendes sted og stille spørgsmålet:

Hvad skal jeg bruge det til?
Læs mere

Var det ikke jer, som jeg så i avisen?

Som oftest er det med stor glæde, at man kan stoppe en af sine gode bekendte eller samarbejdspartnere på gaden og sige: ”Sig mig, var det ikke jer, som jeg så i avisen?”

Billede - OB

Selvfølgelig er der også virksomheder, som får hug på grund af problemer med økonomien eller forhold i virksomheden, som ikke er i orden. Ja, faktisk kan det være den type historier, som får mange virksomheder til helt at undlade at forsøge at komme i medierne.

Men virkeligheden er, at det for langt de fleste virksomheder er af stor værdi at blive genkendt i mediernes spalter. ”Jo, det var mig, du så.” De fleste virksomheder har nemlig masser af gode historier at fortælle, og dem er medierne også på jagt efter. Fordi de kan inspirere og motivere avisens læsere.
Læs mere

Gunnar ”Nu” og den berømte timing

Vil du i medierne med dine gode historier? Så er det værd at have øje for journalisternes krav om aktualitet. Og hvis du i den sammenhæng er i tvivl om, hvad timing betyder, er det en idé at tænke tilbage på Gunnar ”Nu” Hansen.

 

Gunnar Nu

Den legendariske tv-kommentator, som i mange danskeres bevidsthed udgør selve lydsporet til det 20. århundrede, demonstrerede ved flere lejligheder, at timing er i højsædet, når vi taler aktualitet i en nyhed. En enkelt gang kom Gunnar “Nu” Hansen dog til at tage sit kælemellemnavn lidt for bogstaveligt.

Resultatet var…katastrofalt.
Læs mere

Sport, sommer og shitstorm

Der er mange veje til medierne. Som nu forleden, hvor jeg blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at komme i studiet på TV2 Fyn for at fortælle lidt om, hvordan jeg får – eller rettere ikke får – familieliv og sommerens sportsbegivenheder i tv til at hænge sammen.

Peter - TV2Fyn

Jeg er stadig ikke helt klar over, hvorfor lige netop mit navn poppede op på redaktionen, da der skulle findes et par kilder til dén historie. Men selvfølgelig sagde jeg ja.
Læs mere

“Har du hørt, at…?”

”Hvordan ved jeg, at jeg har en nyhed?”

Det spørgsmål har jeg fået et hav af gange, når jeg har talt med virksomheder, som gerne vil blive mere synlige i medierne, men som er i tvivl om, hvad hulen de journalister i grunden taler om, når de siger ”nyheder”.

Journalisterne arbejder med det, som de kalder nyhedskriterier. Et af dem hedder aktualitet. Og man skal ikke være journalist for at vide, hvad det drejer sig om. Læs mere

Hvad er de journalistiske nyhedskriterier?

Hvis du er i tvivl om, om du har et produkt eller en ydelse, som kan gøres til en medierelevant historie, så er det en god idé at kigge journalisterne over skuldrene.

Når journalister skal overveje, om noget er en god historie, er der nemlig nogle fixpunkter, som journalisterne har fået banket så solidt ind på rygraden, at det populært hedder sig, at “journalistik baserer sig på fire grundregler – men desværre er der ingen, som kan huske dem.”

Helt sandt er det ikke.

Når nyheder fødes

Journalister taler gerne langt og længe om de “journalistiske væsentlighedskriterier” eller “nyhedskriterier” – et par lidt gumpetunge betegnelser for en faggruppe, som ellers bryster sig af helst at sige tingene så mundret som muligt. Egentlig handler det om helt almindelig hverdagspsykologi – nemlig hvad er det, der afgør, om vi synes, noget er interessant at høre mere om.

Journalistikkens nyhedskriterier derimod tager afsæt i, hvad der får os til at standse op – hvad der skal til for at fange vores opmærksomhed. De journalistiske nyhedskriterier er derfor værd at holde sig for øje, hvis du har et produkt eller en nyhed, som du gerne vil have eksponeret.

Læs mere